Google Analytics

Google Analytics er et af de førende gratis værktøjer inden for tracking af websites...

De fleste har hørt om Google Analytics, som var det første seriøse gratisværktøj der kom på marked. Google Analytics er baseret på Urchin, som Google opkøbte i april 2005.

Urchin fra Google er fortsat et betalingsværktøj som er anderledens end den gratis udgave kaldet Google Analytics.

Mange starter deres webanalyse eventyr med netop Google Analytics, da det er gratis, nemt at bruge og tilgængelig for alle. Samtidig har det direkte integration med Google adWords, som er verdens største annoncenetværk.

Efter at have implementeret Google Analytics på dit website, får du adgang til en lang række rapporter der kan hjælpe dig med at skabe et overblik over de besøgende på dit website. Herunder vises et par eksempler på, hvordan nogle af rapporter ser ud.

Hurtigt overblik over trafikken på dit site, tid forbrugt pr. besøg mv...

Dette er en del af forside dashboarded i Google Analytics, hvor man hurtigt og nemt kan danne sig et overblik over de helt basale metrics, som f.eks. besøg, sidevisninger, sider set pr. besøg, tid forbrugt på sitet mv…

Herfra er det muligt at dykke dybere ned i de forskellige data for f.eks. at analyserer hvordan brugerne finder frem til dit site, hvilke vare de køber, hvad de søger på sitet og meget mere.

Værktøjet udemærker sig ved at være nemt at implementerer, interfacet er tilgængeligt på en række sprog og så er der en enorm mængde hjælp at få, grundet de mange brugere.
En lang række af virksomheder benytter sig af Google Analytics til at analyserer og optimerer deres website med.

Den fleksibilitet som Google Analytics har i form af filtre og segmentering, savnes i andre og mere kostbare løsninger som f.eks. Adobe SiteCatalyst.

Værktøjet har også sine begrænsninger, selvom det kan løse noget der ligner 80% af de samme opgaver som betalingsværktøjet SiteCatalyst fra Adobe kan.
Mange mener at den største mangel er at man ikke kan analyserer data i realtid. Personligt kender jeg ikke mange som har et faktisk behov for at kunne se data inden for få minutter efter de er indsamlet, det er i stedet er følgende mangler som gør at Google Analytics ikke altid er det perfekte valg efter min mening:

Data integration
Upload af data til Google Analytics er ikke muligt, hvorfor man mister muligheden for at samle alt data i et og samme værktøj.
Det er oftest kampagne informationer fra andre netværk end Google adWords jeg mangler at kunne integrere direkte.

Dog kan man ved at benytte sig af visualiseringsværktøjer som f.eks. YouCalc, nemt integrerer data fra flere kilder og vise dette i en samlet rapportering.

Rollup konti
Muligheden for at samle data fra flere website i en profil mangler, med mindre man ønsker at tracke flere sites til 1 profil og lave en opdeling af data via filtre.
Det er nemlig ikke alt data som kan opdeles via filtre, hvorfor man ikke får helt præcise rapporter på denne måde.

En anden løsning er at installerer Google Analytics 2 gange på samme side, for at opnå denne mulighed.