4Q Online Survey

4Q Online Survey er et af de mest simple værktøjer jeg har set, til gengæld giver det garanti for en 100% handlingsorienteret analyse af dine brugeres formål og oplevelse med dit website.

Værktøjer indeholder 4 fastdefineret spørgsmål som har til formål at finde ud af hvor tilfreds dine brugere er med dit site, hvad deres primære formål med besøget var samt om de var i stand til at få deres primære formål opfyldt og hvad der var godt/dårligt.

På baggrund af svar fra en række af dine brugere, kan du hurtigt se om størstedelen af dine brugere f.eks. kommer med købsintentioner, om de blot søger information eller andet. Du får samtidig en analyse omkring tilfredsheden med dit site og hvorvidt det er muligt at opnå de formål dine kunder har på dit site.

Med en sådan analyse, har du retningslinjerne for hvordan du skal kommunikerer på din hjemmeside samt om der er dele af sitet som du måske skal ændre, for at højne tilfredsheden og dermed også konverteringsgraden.

4Q findes i en gratis og en betalt version. Den gratis version begrænser sig ved at man f.eks. ikke kan sammenligne sig med andre sites i samme segment, at der ikke er mulighed for e-mail rapportering samt muligheden for avanceret tilpasning af design/layout.

Der findes pt. 3 betalte versioner som hver især giver yderlige features eller respondenter, se dem selv på 4qsurvey.com