Tracking af downloads og exit-links med Google Analytics

Som skrevet i et tidligere indlæg om Google Analytics her på sitet, så tracker Analytics ikke downloads eller exit-link automatisk, som vi f.eks kender det fra Adobe SiteCatalyst.
Heldigvis findes der massere af muligheder for at få disse data med i Analytics, herunder er 3 metoder til det.

Manuelt tagging af links
Google beskriver selv denne metode i Analytics Help, hvor det er exit-links – altså links til andre websites – der tagges op ved hjælp af event-tracking.
Metoden er ganske simpel og kan nemt overføres til også at tracke downloads.

Det jeg ikke bryder mig om den metode er, at den kræver at man husker at sætte et stykke JavaScript kode på alle links på sit site.

Automatisk tagging via jQuery
En noget bedre metode er at anvende jQuery til automatisk at tagge dine links op og sørge for, at der bliver tracket når man trykker på dem.
Med dette indlæg som inspiration, har jeg tilpasset JavaScript koden så den dels passer med den nye version af Analytics koden og dels ikke kræver at man loader ga.js filen, via jQuery.

For at bruge denne metode, skal du huske at inkluderer jQuery på sit site, f.eks. med denne kode:

[code lang="js"]<script src="http://ajax.googleapis.com/ajax/libs/jquery/1.4.2/jquery.min.js" type="text/javascript"></script>[/code]

Herefter uploader du extendga.js til dit site og laver en reference til filen. Både jQuery og extrndga.js filen skal loades ind efter Analytics koden og herefter bliver dine downloads, exit- og mailto-links trackes til Analytics. HUSK at rette domænet i følgende linje, så det matcher dit website. Bemærk at det kun er webanalyseforum og dk teksten, som du skal ændre.

[code lang="js"]var filePath = href.replace(/^https?\:\/\/(www.)webanalyseforum\.dk\//i, '');[/code]

gaAddons.js – et avanceret plugin
Den sidste og mest avanceret metode er gaAddons.js, som er en JavaScript fil du kan implementerer på dit site, for bla. at tracke downloads, exit- og mailto-links, forms og meget andet.
For private websites er det gratis at anvende, men erhverv og foreninger skal betale for det.

Ud over at gaAddons.js giver dig tracking af downloads, exit- og mailto-links får du som sagt også mulighed for at tracke dine forms, du får day time parting som giver dig mulighed for analyserer ugedage (f.eks. alle mandage i en periode) og der er mulighed for at justerer på en række forskellige parametre.

Skriv en kommentar