Opdateringer til både Google Analytics og SiteCatalyst

De sidste 16 dage har jeg været på ferie, hvorfor jeg ikke har fulgt med i hvad der er sket af opdatering i branchen. Og jeg skal da lige love for at der er sket noget!

Først løftede Adobe sløret, for nogle af de ting der kommer i den nye SiteCatalyst version 15.
Den største opdatering er for mig at se muligheden for realtime segmentering, ganske som man har kunne i Google Analytics og Yahoo! Web Analytics et stykke tid.

Samtidig har interfacet fået et lille løft og det er blevet muligt at søge i sin venstre-menu, hvis man ikke lige han huske hvor de enkelte rapporter ligger.

Samtidig kommer der et nyt default dashboard, som viser en række overordnet metrics, lidt som vi kender det fra Google Analytics. Dog er dashboarded her en del mere dynamisk.
Tilmed er bounce rate nu en standard metric i SiteCatalyst!

Se videopræsentationen fra Adobe herunder.

httpv://www.youtube.com/watch?v=pWhdvce0qy8

Samtidig har Adobe annonceret at de på deres Adobe Omniture Summit 2011 vil lanceret Adobe Social Analytics. Jeg har ikke meget information om Adobe Social Analytics endnu, men så snart jeg har lidt mere skal jeg nok dele det med jer. Kort og godt er det et værktøj til at overvåge aktiviteten på sociale medier så som Facebook, Twitter, YouTube, blogs, formus mv…
Jeg glæder mig meget til at se et endelige produktblad og en demonstration af værktøjet.

Men Adobe er ikke de eneste der har haft arbejdstøjet på, Google har også annonceret en opdatering af Google Analytics.
Opdateringerne bliver som altid gjort tilgængelig for et fåtal af brugere, deres test-gruppe, og senere får resten så adgang. Hvor længe der går inden alle har adgang viden ikke, men der er noget at glæde sig til.

Justin fra cardinal path, har lavet en lille video, som beskriver opdateringer. Du kan se den herunder, eller læse min forkortet udgave under videoen.

httpv://www.youtube.com/watch?v=mzC-wWN7GCQ&feature=player_embedded

Måden man navigerer på i Google Analytics V5, er markant anderledens end i den nuværende version. Der er kommet en topmenu som du kan se herunder, hvorfra du kan tilgå en række forskellige rapporter direkte fra.
Du får også muligheden for at oprette menupunkter/sektioner selv, hvor du kan samle forskellige rapporter du ofte bruger.

Samtidig behøver man ikke længere at vælge konto/profil først, men kan vælge det efter man har åbnet sit dashboard. Administrations indstillingerne er også blevet gjort tilgængelige via et link i selve rapporteringsinterfacet, så man ikke skal tilbage til forsiden af Analytics, for at ændre indstillinger.

Default dashboarded i Google Analytics har også fået et facelift og så er det nu blevet muligt at inkluderer andre typer af grafer/charts samt tilføje filtre på enkelte widgets i sit dashboard.

Yderlige er en række andre dele af interfacet opdateret med nyt layout og nye muligheder, heriblandt søgeordsrapporten som nu kan vise søgeord som en ’keyword cloud’.

Arbejder man med custom reporting, kan man nu tilføje filtre – frem for at været tvunget til at lave segmenter – til sine rapporter, og så er oversigten i administrations modulet blevet mere overskueligt og nemmere at arbejde med, specielt hvis du administrerer mange konti/profiler.

En af de ting jeg personligt har manglet i Google, er muligheden for at bruge events som goals/mål. Men det vil man kunne, så snart Google har rullet opdateringen ud til alle.

Det er en markant forbedring, som gør det en del nemmere at implementerer og konfigurerer Google Analytics accounts, da man nu kan spare sig selv for at sende en række ’fiktive sidevisninger’ ind, ved f.eks. download af materiale eller når en video er set til ende, for at sikre sig muligheden for at måle det som konverteringer op imod f.eks. kampagner ol.

Jeg glæder mig meget til at mine kunder har adgang til hhv. SiteCatalyst 15 og Google Analytics V5, da det vil åbne op for nye muligheder for analyse og optimering.

En kommentar til “Opdateringer til både Google Analytics og SiteCatalyst”

  1. Meget spændende. Jeg glæder mig til at se det live!

Skriv en kommentar